Overordnede linjer

Story Play processen er således præget af en vekselvirkning mellem socialt samvær, fysisk, vokal og relationel opmærksomhed, leg, praksis og reflek-sion.

Det sociale samvær og opvarmningen bringer gruppen sammen og vækker bevidstheden om krop, stemme, relationer og rum. Fortælleøvelser og lege åbner op for nye rum, der derefter mere eller mindre bevidst kan impor-teres til egen fortælling. De fælles refleksioner bevidstgør processen og den enkelte deltagers bevidstheds- og refleksionsramme udvides via de andre deltageres observationer og refleksioner.

Gruppens sammensætning i den lodrette tidsakse bevirker i sig selv, at den-ne refleksionsramme udvides, da alle kommer med noget, de andre kan in-spireres af at lytte til alene i kraft af at bære hver sin tid.

Det klare fokus på fortællingen lægger i sig selv en dæmper på konkur-rencedynamikken, da hver fortælling er sin egen, personlig og usammen-lignelig med andre og det konkurrenceelement, der måtte være tilbage udfordres stærkt af den lodrette tidsakse. Det giver ingen mening at kon-kurrere mod et barn for en ung, voksen eller tres årig og vice-versa. Der-med forstærkes fokusset på fortællingen yderligere og hvad der måtte være tilbage af konkurrence fokus lider en stille død.

Det som opstår herfra er en samarbejdskultur, hvor alle bidrager med det bedste de har og støtter og lytter til hinanden.

Denne samværsform kombineret med det at dele sine fortællinger skaber en stærk forbundethed og et trygt rum, som igen bevirker en kreativ og kunstnerisk frigørelse.

Inspiration og refleksion

Ligesom i første forsøg 13/14 oplever deltagerne to af Jespers fortællinger.
Denne gang er det først Holger og her starter Jesper sin fortælling ude i gården og fører deltagerne gennem flere forskellige rum for at ende i et stearinoplyst rum. Jesper placerer undervejs sit publikum (deltagerne), hvor han vil have dem og skaber dermed den type rum og scene, han vil udfolde sin fortælling i. Det er en god illustration, der lægger godt op til en fælles refleksion omkring, det at skabe sit fortællerum.

Den anden fortælling Jesper optræder med er Bjowulf, hvor Jesper gør en
dyd ud af nødvendigheden og bruger fraværet af sin sædvanlige partner i forestillingen til at vise, hvordan man kan inddrage sit publikum i fortæl-lingen. Han beder jævnligt publikum om at agere den ene eller anden figur eller lave en lyd eller bare give sit besyv med. Dette er igen et glimrende oplæg til fælles refleksion over muligheder for publikums-inddragelse og betydningen af at blive inddraget som publikum.

Kreativt samarbejde

På den sidste workshop får deltagerne en lidt mere omfattende fortælle-
øvelse/leg. De skal i grupper på fire i lodret tidsakse skabe en fortælling ud
fra fire fortællinger, de hver især er blevet fortalt i en forudgående øvelse.
De skal i fællesskab sammensætte den nye fortælling af disse. De må læg-
ge til og trække fra som det passer dem og de må vælge nøjagtig den
udtryksform de har lyst til.

Der er visning i den store gruppe på de fire forskellige fortællinger, som har vidt forskellige udtryk. Processen har været legende, alvorlig og nydelsesfuld for alle deltagerne.

Den sidste workshops sidste dag afsluttes med en fælles snak og refleksion over hele processen.

Visning

Om aftenen efter den sidste workshop holder Story Play en visning, hvor deltagerne og Jesper har inviteret gæster til at komme og opleve fortæl-lingerne og høre om Story Play.

Der er et stort opbud af gæster og langt de fleste af deltagerne har valgt at dele deres fortællinger. Der er en varm stemning, der bærer præg af, at også deltagernes omgivelser har en positiv oplevelse af Story Play fra sidelinjen. Gæsterne repræsenterer også den lodrette tidsakse. Her iblandt er nemlig både søskende store som så, kærester, forældre og bedste-forældre mødt op. Jesper lægger ud med at byde velkommen og introducere Story Play og workshop forløbet og forsøgets undersøgelsesområder. Derefter deler deltagerne deres fortællinger. Det er tydeligt, at deres fortæl-linger og deres optræden har udviklet sig enormt. En enkelt af fællesfortæl-lingerne bliver også delt med gæsterne og de få deltagere, der havde været i tvivl og ikke havde meldt sig til at dele deres fortællinger, beslutter sig også for at dele – blot enkelt . Bagefter er der en lang, engageret og varm fælles snak og refleksion mellem gæster, deltagere og Jesper over fortællingens betydning for mennesket, den lodrette tidsakse og Story Play. Til sidst er der grøntsagssuppe og socialt samvær for dem som har tid og lyst.