Story Play forsøget 17/18 er det tredje i rækken. Det første forsøg foregik i 13/14 og det andet i 15/16. Ligesom de to andre udførtes forsøget som tre workshops á tre dage. Den første blev afholdt i november 2017 og de to næste hhv i januar og februar 2018. Forsøget bygger videre på de sociale og dynamiske kvaliteter, der viste sig i første forsøg og de kunstneriske og kreative aspekter af arbejdet med Story Play modellen, der afsøgtes i det andet. Det tredje forsøg tager udgangspunkt i gruppefortællingens potentiale og mulighederne og implikationerne i at bringe Story Play fortællinger ud i verden, – udenfor Forsøgsstationen.

Forsøgets workshops

Deltagerne, som består af fire børn fra 5. kl på Gasværksvejens Skole, tre unge, fire voksne professionelle skuespillere og tre ældre (en fortæller, en skoleleder, og en amatørskuespiller) er på forhånd blevet bedt om at vælge en historie, de har lyst til at dele og arbejde med på workshoppen.

Gruppebilleder 17:18

Alle workshopdage har en fast ramme, der består af en fælles uformel morgensamling med lidt lækkert til maven, opvarmning med både faste og nye øvelser og lege, arbejde med fortællinger, fælles frokost, arbejde med fortællinger og ‘dagens ord’, som afslutter dagen. Her sidder deltagerne sammen i en rundkreds og hver enkelt deltager bliver stillet spørgsmålet ‘Er der noget, du vil sige om i dag?’. Nogle dage er der særlige fælles refleksioner over et eller flere spørgsmål eller oplæg fra Jesper. Jesper fremfører også fortællingen ‘Lille Dessert’ for holdet både i januar og februar workshoppen .

November ’17 workshop

Den allerførste dag mødes deltagerne med frugt, te og kaffe og får en rundvisning på Forsøgsstationen og en introduktion til Story Play-forsøget. Derefter er der fysisk opvarmning, navnetagfat og u/heldigvis; en fortælleleg/øvelse, som en af deltagerne introducerer for holdet. I u/heldigvis skabes en fælles historie med afsæt i at deltagerne giver ordet videre til hinanden, når de har lyst og den nye fortæller skiftevis overtager historien med at sige … men uheldigvis eller …men heldigvis. Deltagerne er således opvarmede fysisk, socialt og kreativt. Resten af dagen og indtil frokost den næste dag deltes medbragte fortællinger i den store samlede gruppe. Den sidste tid arbejdes der med de medbragte historier i grupper, som er sammensat jævnt på tværs af alder. På den sidste dag fremlægger Jesper sin idé om at tage ud af huset og ud i verden med udvalgte gruppefortællinger. Oplægget for januar workshoppen bliver, at deltagerne i grupper á fire i fællesskab skal vælge den af de medbragte fortællinger i gruppens pulje, som de oplever egner sig bedst til at fortælle som gruppe og har mest energi på med henblik på at tage den ud af huset.

Januar ’18 workshop

I denne workshop arbejdes der videre med de individuelle historier i grupper. Ar-fortællinger, en ny fortælleleg/øvelse, introduceres. Det er en form for hurtig generering af en vandrehistorie. Man fortæller sin sidemakker historien om et ar man har på sin krop. Sidemakkeren skal herefter dele historien på sin egen måde og med sine egne indskydelser med en ny sidemakker, som så til sidst deler den med sine tilføjelser i den store gruppe. Deltagerne kommer dybere ind i det sociale og kreative rum ved at dele personlige historier og derefter tage materialet og arbejdet ind i en legende form.

På anden dagen fremfører Jesper ‘Lille Dessert’ en fortælling, han arbejder med i ‘Det fortællende Teater’ for holdet.

Lyt til fem minutters sammendrag af ‘Lille Dessert’ her:

På tredje dagen laver Jesper et oplæg til fælles refleksion over de fem faser i Story Play modellen. Holdet reflekterer sammen med Jesper over Lytteren, Bæreren, Åbningen, Situationen og Ekkoet i forhold til deres egen proces.

Lyt til oplægget og refleksionerne over faserne her:

Efter refleksionerne lyder spørgsmålet: Skal vi tage ud af huset? Hvad skal vi tage med? Hvor skal vi tage hen?

Generelt er der enighed om, at det Story Play skal ud i verden og at det kunne være fedt at tage nogle af denne workshops fortællinger ud af huset. Der er mange betragtninger og forhold til hvor, hvordan og hvad, det vil være godt at tage ud. ‘Det trygge rum’ er et begreb, der går igen i betragtningerne. Det er en fælles oplevelse at forsøget udgør et trygt rum, hvor kreativiteten og de enkelte individer kan folde sig ud med en helt særlig inderlighed og det går igen for alle, at det at tage ud udfordrer dette rum. Mange forskellige ‘scener’ er i spil i overvejelserne, men det ender med, at der er mest energi på at tage ud og fortælle for en skoleklasse. I forhold til hvad der skal tages med, er der også mange bud og tanker, både hvad angår formen og indholdet og måden man skal udvælge fortællingerne på. Hvad angår formen har nogle en stor kærlighed til den individuelle fortælleform, der bunder i det helt særlige nærvær og den intimitet, der opstår her, hvor andre oplever en tryghed i at fortælle sammen som en gruppe og at formen i sig selv giver nogle gaver bl.a. i form af komik og lethed. I forhold til indholdssiden er nogle indstillede på at lade formen være en afgørende faktor; nogle fortællinger er klart mere oplagte til gruppefortællinger end andre, hvor andre vægter den enkelte såvel som gruppens energi på selve historien højt. Et grundprincip i Story Play er frivillighed og tilgangen til afsættet for den næste workshop og det at tage ud med Story Play er i høj grad præget af dette: Stedet bliver en skoleklasse, da det er her alle kan tilslutte sig og fortællingerne bliver udvalgt ved, at alle siger hvilken fortælling, de helst vil arbejde med og der formes grupper ud fra det.

Lyt til betragtninger her:

Februar ’18 workshop

Jesper har lavet en aftale med Gasværksvejens Skole om at holdet kommer næste dag og laver to fremvisninger. Én for 2. klasserne og én for nogle af deltagernes egne 5. klasser.

Den første dag repeteres den samlede pulje af fortællinger og deltagerne ‘melder sig ind’ på den, de gerne vil ud til skolen med. Først diskuteres det hvilke styrker og udfordringer de forskellige fortællinger har i forhold til fremvisningens præmisser. Der bliver valgt to fortællinger: Myten om Narcissos, som en af skuespillerne har taget med og barndomserindringen om at genfortælle en gyser på en regnvejrsdag. Begge bliver fortalt som gruppefortælling.

De to grupper går hver til sit for at arbejde med hver deres fortælling med henblik på at fremføre dem for de to skoleklasser dagen efter. Begge fortællinger har været bearbejdet flere gange på de tidligere workshops. Der vælges til og fra, afsøges, prøves af og diskuteres.

Den næste dag forfiner grupperne deres udtryk og finder de sidste små detaljer inden de skal fremvise efter frokost. Gruppen, der skal fortælle et barndomsminde er dog stødt på en temmelig stor udfordring. En af gruppens medlemmer er blevet forhindret i at møde op og det er lige før de lægger fremvisningen ned, men en anden deltager, som var blevet et døgn forsinket pga misforståelser omkring tidsforskelle fra Sydamerika til Danmark er kommet tilbage og giver så meget frisk energi, at gruppen og fortællingen kommer på benene. Begge grupper føler sig glade, spændte og parate, da de går mod Gasværksvejens Skole med deres ganske få rekvisitter og hinanden i hænderne.

Billeder fra Gasværksvejens Skole

På workshoppens tredje og forsøgets sidste dag fremviser Jesper fortællingen ‘Lille dessert’ igen. Holdet reflekterer over ekkoet ved at opleve den samme fortælling igen og nu alle med med den klangbund, erfaringen med at have fremført en fortælling for et publikum udenfor forsøgets trygge rum giver dem.

Efter frokost deles oplevelser fra fremvisningen dagen før.

Lyt til oplevelserne med at tage fortællingerne ud i verden her:

Til sidst evalueres og reflekteres over hele forløbet og Story Play-modellen som sådan og fremtiden drømmes frem.

Lyt til sidste evaluering og refleksioner her:

 Solointerviews:

Karla (14 år)

Silas (11 år)

Ida (11 år)

Mikkel (skuespiller)

Gruppeinterview: